28 september 2007

7 sandheder

  1. Jeg har ingen mobiltelefon, og har ingen planer om at anskaffe mig en. Min nyanskaffede fast-net-telefon er ikke engang trådløs. Min eneste bekymring i den retning er at jeg har svært ved at leve op til mit ansvar for at give gode mobiltelefon-vaner videre når jeg ikke selv bruger én, og omgivelserne vrimler med dårlige rollemodeller.
  2. Jeg var overvægtig som barn. Havde jeg været barn i dag ville jeg bare have været gennemsnitlig, men dengang var alle de andre tynde siv, og jeg var klassens tykke pige.
  3. Jeg er ikke særlig høj. Jeg tror det skyldes at jeg som teenager levede anorektisk. Jeg spiste næsten ingenting, kunne kalorieindhold i det meste udenad, og brækkede mig hvis jeg kom til at spise mig mæt. – Indtil jeg en dag ikke længere kunne – jeg var vist heldig at det stoppede, men det lykkedes mig at blive slank.
  4. Jeg kan leve på en sten. Jeg skal virkelig tage mig sammen for at bruge penge. Måske var det min far det fortalte mig, at forskellen på at være rig og fattig er om man bruger mere eller mindre end man tjener. Jeg besluttede mig for det sidste, og 6 år på SU, er god træning i ikke at kassere og kun at købe det der virkelig er uundværligt.
  5. Jeg har prøvet at blive kørt på hospitalet i ambulance. Da jeg skulle hjem fandt jeg ud af, at jeg var kommet afsted uden sko. Det var i december, så der blev kigget noget efter mig på vejen hjem i bussen.
  6. Jeg har brugt den samme deodorant i 20 år; den grønne Naturelle af Pierre Robert. Jeg har et ret stort lager af dem, for jeg er rystende nervøs for at den skal forsvinde fra markedet. Det er den eneste der dur.
  7. Jeg er forfalden til chokolade og vanilleis. – Et efterår tog jeg temmelig mange kilo på fordi jeg var begyndt at dele en liter is med mig selv om aftenen. Den kunne lige trykkes ned i et halvliters krus med lidt meget stærk kaffe i bunden. Det er stadig en hofret, men nu deler jeg med nogen – eller lægge det meste af isen tilbage i fryseren igen.

Ingen kommentarer: