03 juli 2008

Jeg har leget

- med Flickr, efter at være blevet inspireret her, hvor man også kan læse reglerne for legen, som også leges flere andre steder.
Først kan man svare på 12 spørgsmål. Det kan i sig selv være svært nok, så skal der vælges et af de billeder der dukker op når man søger på svaret - også svært, (jeg er gået efter det flotteste eller mest interessante) og man kan risikere at det valgte billede ikke kan overføres. Så istedet for et skønt billede af ham der spiller Garibaldi i Babylon 5 er jeg endt med en kirkegård.
De fleste billeder er blevet sært alternative i forhold til det søgeord de er fundet med. Prøv lige at gætte på hvad mit yndlings-dyr er (nr3), eller -dessert (nr8), hvad jeg vil være når jeg bliver ældre (nr9) eller hvordan jeg beskriver mig selv (nr11)? Det eneste billede der umiddelbart har nogen sammenhæng med søgeordet, er det hvor jeg har søgt på mit navn (nr1).

Så mon mosaikken siger noget om mig...? Jeg tvivler. Men jeg syntes den blev flot, og jeg fik genopfrisket hvorfor jeg drømmer om at gense Utrecht. Prøv selv at tage et kig på Flickr.

Ingen kommentarer: