22 januar 2009

Strikketøj

For nogen dage siden kom mine forældre på besøg. Med sig havde de min pose med igangværende strikketøj. Men jeg kunne faktisk ikke huske hvad der var deri, og fik fortalt et par steder at det var en trøje til yngste. Stor var min overraskelse da det var 'babycables' jeg kunne tage op af posen, og glad satte jeg mig en aften med strikketøjet.
Men, der er sværere at komme i gang igen end jeg havde kunnet forudse, for jeg skal til at igang med ærmerne og selv om der er udførlig forklaring i opskriften, tager den ikke højde for de ændringer (fejl) jeg har lavet i bærestykket og havde planlagt at korrigere når jeg strikkede ærmer. - Så at tage strikketøjet op lader til at være en udfordring der med fordel kan lagres lidt tid endnu.

20 januar 2009

Gamle nyheder



Ved at kigge på bilederne på mit kamera kunne jeg se (og huske) at noget af det sidste jeg lavede i december var at montere opslags-tavlen som jeg have frisket op så den passede til ældstes værelse.

19 januar 2009

Nu har jeg endelig

-fundet en computer, og min forældre har været leveringdygtige mit digitalkamera, som jeg (pludselig) huskede at jeg havde...(?) Så her kommer lige en hilsen fra min hospitalsstue, hvor jeg har tilbragt de seneste uger og hvor jeg forventer at skulle tilbringe en del mere tid mens min hjerne vender tilbage til noget der fungere tæt på optimalt.
(Jeg er meget rørt over alle dem der har været forbi og lægge en kommentar på det sidste indlæg)