31 oktober 2009

Lange ben, længere ventetid

Jeg fik aldrig vist ældstes nye bukser på!

I første omgang fordi han ikke var til at drive i dem, og når han endelig havde dem på, ikke ville stille op til fotografering.












Det lykkedes til sidst at fange ham på trampolinen.





Men som det ses, er billedet endda fra før bladene blev efterårsfarvede, så det er ikke fair at give andre end mig selv skylden for ventetiden.

01 oktober 2009

At deltage eller ikke at deltage ..?

Lige siden jeg sidste år var med til, bare den første aften af, webstriks strikkefestival, har jeg håbet at jeg kunne komme med igen iår. Jeg tænkte dengang, at der jo var et helt år til, og at det ville være rigeligt tid til at nå frem til den endelige aftale af hvor yngste skal være hvornår, selv med rettens hjælp. Men sådan en på plads ville det blive enkelt at overskue hvad der kan lade sig gøre.

Sidst i august var jeg i retten for at behandle ankesagen, og jeg forestillede mig at vi ville have den endelige afgørelse inden der var gået en uge. Men det trækker stadig ud.

I sidste uge gik det op for mig at denne weekend, hvor strikkefestivallen løber af stablen i Svendborg ville følge vores midlertidige aftale, så yngste skal afsted lørdag morgen. Det gør jo deltagelse i en del af weekenden teoretisk mulig...
Men eftersom ældste har været hos sin far de sidste 2 weekender, og han har planer her i byen for fredag aften er det ikke oplagt at sende ham afsted igen. Han og jeg kan jo også få os en hyggelig weekend...

Nu viser det sig, at han alligevel gerne vil afsted lørdag morgen. Om det reelt blive til noget vil vise sig i løbet af imorgen. Nu må jeg hellere få undersøgt mulighederne for at kunne deltage i festivallen med SÅ kort varsel!