Der er ikke flere større arrangementer i kalenderen - de er ellers kommet som perler på en snor på det sidste. Det burde altså være muligt at få hvilet, og stresset af, men jeg er stadig høj af adrenalin og kan hverken finde ro, eller samle mig om at planlægge aftenens menu - der til en afveksling kunne stå på andet end hvad man lige i sidste øjeblik kan fremtrylle af det der findes i huset.
Istedet har jeg kigget i det eneste blad jeg har liggende - idényt fra april - og lavet en liste så lang over hvad jeg kunne tænke mig at gå i gang med. Man skal jo nødig risikere at kede sig.
Nu hvor ældste er blevet konfirmeret; festen er arrangeret, gaven købt og givet, sangen skrevet og festen holdt, og (de fleste) takkekort er skrevet og sendt.
Eftergildet er også holdt, tilmed kun en weekend og en dag efter at jeg havde forsvaret min PhD (endnu en festdag), hvilket er en fuldstændig overambitiøs planlægning. Men, hvorfra skulle jeg vide, at det er helt normalt at være udkørt i op til en uge bagefter - når nu ingen havde fortalt mig det på forhånd. Jeg kunne bare forudse at jeg måtte have tid nok at gøre med, når jeg ikke længere skulle forberede forsvaret.
I samme periode er det også blevet til 80'er sommerfest på arbejdet, 2 andre konfirmationsfester og deltagelse i Danske Kirkedage, hvor den stod på både bibelhistorier fortalt af Sigurd, og gudstjeneste med Tante Andante. Og for kun et par timer siden kom jeg hjem fra et vennepars sommerfest, der var henlagt til en ø, så der ikke var noget alternativ til at blive og overnatte - hvis man ville være med til festen. Det var en skøn fest, med en snert af sommerferie-fornemmelse.
Men, nu er det helt OK at skulle vænne sig til almindelige hverdage igen.