25 oktober 2010

Less is more

Efter at have abboneret på Missus- SmartyPants i knap 2 måneder, har jeg endelig fået renset ud i mit garderobeskab. Det er ellers den allerførste opgave. Man kan endda læse en vejledning til hvordan man kan gribe opgaven an, inden man abonnerer.

Nu glæder jeg mig til at opleve det lovede resultat, at have mindre i skabet, men mere tøj at tage på. Selv om den forudsigelse, må være langt lettere at leve op til, hvis man fra starten af har så proppet en garderobe, at man kan gøre opdagelser undervejs.

- Det kunne jeg ikke!

Frem og tilbage er lige langt

Hvis jeg på forhånd havde overvejet, at farveskiftene i Fasset garnet ville blive meget kortere af at strikke over 240 masker - i stedet for de knap 30, jeg brugte til den flotte strikke prøve, havde jeg nok valgt at have gang i flere nøgler garn på samme tid.
Nu overvejer jeg om det anderledes udseende - sådan i retning af de broderede karklude vi producerede da jeg gik i børnehave - er godt nok til en pigekjole..? Og hvor mange baner kjolen egentlig skal strikkes i?

23 oktober 2010

Ældstes fødselsdagsgave

- eller en af dem var et par hjemmestrikkede sokker.

Jeg er stolt over at det lykkedes mig, at lave striber i rib, uden de karakteristiske prikker på hver sin side af overgangene, og uden tydelige hak hvor der er skiftet farve.

Jeg valgte at lave ikke mindre end 10 grønne striber, men kan efterfølgende høre, at grøn hæl og tå havde været et bedre valg. - Måske næste gang...

Det var svært at finde tid til at strikke på sokkerne. Heldigvis fandt han på at tage væk en hel weekend. Derefter kunne sokkerne gøres færdige i løbet af en enkelt sen aften/nattetime.

Når det trak for meget at få strikket på strømperne, og ældste var i stuen, kastede jeg mig over at regne på og slå op til yngstes spencer. At tælle højt mens jeg (flere gange) slog 260 masker op, slog flere fluer med et smæk. Ældste kunne høre at jeg nu ikke var lydhør overfor en eller anden spændende udredning, jeg blev ikke afbrudt og yngste var rigtig godt underholdt. Nu slider hun med at lære sig at tælle..!

12 oktober 2010

Stilskifte

Efter et besøg ved en veninde reserverede jeg straks den bog på biblioteket hun havde været optaget af. En bog om hvordan man kan blive velhavende, hvis man kan ændre sin tankegang. - Meget spændende læsning. En af ideerne er at hvis man føler sig rig, og opfører sig tilsvarende, så vil værdierne komme til en..?


Så da jeg tog til
Thrysøes Green Gate weekend besluttede jeg mig derfor for ikke at opføre mig fuldstændigt fornuftig, men istedet at købe mig lidt luksus. Jeg udvalgte:
- et æggebæger i et nyt og yndigt mønster, selv om de 3 vi har, plejer at række.
- et sæt lyserøde knapper, som jeg endnu ingen planer har for.

På vej ud til bilen blev jeg indhentet af indehaveren der rakte to gaver frem mod mig, som jeg skulle vælge mellem.


Jeg valgte at gå hjem med te og lækkerier, altså endnu mere luksus end jeg selv havde brugt penge på.

Måske er der noget om det.

10 oktober 2010

Beslutninger

Ældste ønsker sig hvidt med grønne striber. Det er på vej.


Jeg skal nu afgøre, om der skal laves endnu en stribe grønt? Og, om bredden og afstanden mellem striberne er fin.

Da det bliver til en fødselsdagsgave kan han ikke spørges til råds...

Petite BH?

Endnu en gang har jeg købt en bh, der efter ganske kort tid ikke længere kan det den er købt til.


Nu har den ligget i en rodebunke midt i stuen et stykke tid, hvor jeg har brudt mit hoved med hvad bh'erne fejler...

Eftersom der er indbygget en justeringsmekanisme i skulder-stropperne, har den nok en funktion, og når jeg altid skal spænde stropperne helt ind allerede fra starten, er det nok stropperne der hurtigt giver sig en smule, og derved bliver for lange.

Fire ultrakorte zigzag sømme senere fungerer bh'en igen upåklageligt.

Gad vide om det er en service man kan få butikken til at yde, ligesom dem der uden ekstra betaling tage bukser ind i taljen..?

09 oktober 2010

Babycables and big ones too

Løsningen på, hvordan man hæfter enden efter at have lukket noget rundstrikket af, fandt jeg som en afsluttende kommentar i en video, der handler om at lave en superflexibel aflukning:

Med den viden kunne jeg hæfte de tre ender på Babycables uden at få uklædelige hop mellem starten og slutningen af den sidste omgang.



Nu har jeg, efter 2 år, endelig min nye trøje. Den er dejlig at have på, og den er blevet promeneret. Jeg måtte jo finde hjælp til at tage det billede Lise efterspørger.


Kortvarigt var jeg fristet til at lave endnu en, for jeg kan få øje på mange småfejl i den, som kunne rettes i en ny. Heldigvis vejer den tilpas meget til at det ikke er en mulighed i det samme garn.

Krammehjerte

Med yngste i nærheden, er det ikke let at bruge symaskinen uden indblanding. Og da hun har masser af ideer som jeg let kan inspireres af, er det blevet til endnu en dukke/bamse/krammedyr.



Denne gang er det yngste der har designet og trykket på fodpedalen hele vejen igennem.