Jeg har før klaret mig uden. Dengang lavede jeg endda meget mere mad fra grunden, og havde endda mindre tid til det.
Og, hvordan er de sidste dage så gået? - Bortset fra den lille bunke brugt service der nu når at samle sig mellem jeg tager opvasken, er den største forskel mental.
Hvor alt køkkenarbejde før krævede at jeg tænkte mig om: Hvad skal vi have at spise? Hvad mangler vi? Hvor skal det findes? Hvor skal det stå? Hvordan skal det laves? Hvor lang tid tager det? - Har jeg nu fået tid i køkkenet, hvor jeg kan køre fuldstændig på rutinen. Det er jo slet ikke svært at vaske op, man starter i den ene ende og bliver ved til man er færdig. I modsætning til at sørge for at få pakket maskinen bedst muligt inden den startes og derefter huske på at den skal tømmes igen.
Og mens jeg sådan kører fuldstændig på rutinen, får jeg tænkt, - eller snakket nærværende med et barn! Jeg får tilmed lyst til at lave endnu mere i køkkenet.
Og, hvorfor tænker jeg så, at det er en historie værd? - Fordi jeg lige har læst, at evnen til selverkendelse er det der adskiller os fra dyrene! Men selverkendelse kræver tid til at tænke. Tid der ikke er optaget af spændende indtryk, eller af at planlægge eller organisere.