Farveskiftende garn

Det bliver endnu bedre end jeg havde håbet på, at blande ensfarvet og selvstribende garn.

Før så jeg længselsfuldt på selvstribende strømpegarn og ærgede mig over min forkærlighed for tykke sokker - nu ser jeg rige muligheder for også at bruge den slags garn.

Chili-forskrækket

Jeg læste at Elsebeth havde fået en sari i gave og skulle lave indisk mad til en konfirmation. Jeg ved at hun bor i nærheden og at vi har et par fælles bekendte, alligevel lagde jeg ikke to og to sammen før jeg så hende stå i køkkenet i sin sari.

Den konfirmation hun skulle lave indisk mad til var den jeg var inviteret til.

(Mon det hedder; at have fælles bekendte, når det - måske fra begge sider - er nære venner?)

Det var sikkert godt det samme, at jeg ikke havde regnet det ud, for når man ikke er helt tryg ved Chili, er det bedre ikke at vide, at der bliver serveret indisk mad.

Men det var dejlig mad, godt selskab og i det hele taget en skøn fest. Og, det havde været fuldstændig spildt at ødelægge forventningens glæde ved at bekymre sig på forhånd.

Gaven til mig selv

Aftenen inden min fødselsdag arbejdede jeg målrettet på endelig at få færdigindrettet kælderens tidligere pulterrum.

Det startede med, at jeg uventet fik mulighed for at få nyt gulvtæppe derinde, og samtidig kom af med et skrummel af et skab og et kæmpe skrivebord derindefra. Bordet røg ud fordi der var mug i det, og skabet, som jeg bare gerne ville af med, viste sig også at være angrebet.

Væggen der dukkede op inde fra bag skabet manglede maling. Da jeg havde fået malet hjørnet (i en farve der næsten er magen til resten), og udbygget reolen (hvor en del af skruerne havde gemt sig, så jeg bare ikke så dem, selv om de var præcis hvor de skulle være) var det så nærved min fødselsdag, at jeg ville være færdig inden, og kunne give mig selv:

et bibliotek i fødselsdagsgave.

Perfekt match

Det blev ikke til at få strikket sokker i April, men nu kribler fingrene for at komme igang med at strikke nogen igen.

På strikkefestivalen vandt jeg (blandt andet) 2 nøgler selvstribende grønt garn, som det er helt oplagt at bruge. Men da jeg holder mere af sokker strikket i dobbelt garn end af strømper strikket i enkelt garn er det ikke helt let at bruge selvstribende garn.

Jeg har gjort et (hæderligt) forsøg i noget chancerende garn, og fandt der ud af, at der er altafgørende hvordan man får parret de to tråde. - Det grønne garn har så markante farveskift, at det fik mig til at opgive.

Indtil jeg fandt på, at jeg jo kunne kombinere det med noget ensfarvet. Så, afsted og købe en lækker grøn farve der matcher perfekt.

Så er det kun den ene tråd der afgør, om sokkerne bliver ens.

Jeg troede at rapporten afslørede sig selv nydeligt på nøglet. Jeg tog fejl. Variationen er stor og jeg kom lang ind af samtlige 4 ender på de 2 nøgler, før jeg fandt noget der matchede hinanden.

Det er længe siden

- at jeg strikkede det sidste par sokker. De blev færdige i marts!

Garnet er de sidste rester af de mængder af brunt strømpegarn, jeg som fattig studerende i 1991 hjembragte fra Netto. Mit kreative gen tillod mig ikke at gå forbi billigt strømpegarn, når det havde en tiltalende farve.

Selv om sokkerne er strikket i min størrelse, og jeg stadig syntes brun er en lækker farve, har jeg givet dem væk.

Det er mit første forsøg udi mønsterstrikkede sokker.
Jeg har tilmed strikket en del af mønsteret med en maske, jeg måske helt selv har fundet på, eller i hvert fald ikke kan huske at jeg har hørt om før. Resultatet er en strå linie markeret med kun en enkelt tråd. 

Søde sommer-drømme

Yngste har haft fødselsdag, og et par dage inden satte jeg mig til symaskinen og fik på en eftermiddag fremtryllet en kjole til hende i stof vi udvalgt sammen efter natkjole successen sidste sommer.

Mønsteret er det samme, de eneste forskelle er, at der i denne kjole ikke er brugt en belægning til at lave elastikkens løbegang i halsen, og at stoffets dekorative kant - nemt (og smukt) - er udnyttet som kjolens underkant. Ved at lægge kjolens for- og bagstykke lidt ind over hinanden, da de blev klippet, er hele den fine kant udnyttet, og det var kun nødvendigt at lave én søm ned gennem stoffets kant.

Og nu kan jeg ikke lade være med at kigge langt efter stoffer med lignende kanter, mens jeg drømmer om flere sommerkjoler.