31 oktober 2013

Godt man ikke er overtroisk

I aften er det helt rigtige tidspunkt at fortælle at vi er blevet én mere herhjemme.

Da yngste kom til verden var hjemmet lige blevet 5 killinger rigere. Til trods for en killinge-rig start, føler hun sig snydt for at opleve killinger. Så hendes store ønske har længe været hendes egen killing. DR's børneudsendelser om kæledyr har kun fyret op under ønsket.

Da jeg luftede tanken hos noget familie med gårdkatte, blev jeg straks tilbudt en af de nye killinger - så snart de var store nok. Når bare vi valgte en anden end den sorte hankat de selv ville beholde.
Yngste forelskede sig i en grå hunkat, og mens tiden gik, drømte vi om 'Lille Grå' og lagde planer. Desværre var det også en tid hvor familien havde for travlt til rigtigt at vænne killingerne til mennesker. Samtidig forsøgte deres omsorgsfulde kattemor at holde dem skjult for 'farlige' mennesker.

Da dagen endelig kom, hvor vi kunne hente killingen, måtte den indfanges med list og hurtighed. Den peb på hele turen hjem. Hjemme fik vi den præsenteret for den gamle kat Tiger, der hvæste - hvorefter killingen forskansede sig i et hul vi slet ikke havde opdaget og knap kunne komme til.
Der sad den så og kaldte hjerteskærende på hjælp i 2 dage og 2 nætter inden jeg gav op, listede og flåede den ud fra dens skjul, og leverede den tilbage igen. Heldigvis kunne dem der havde lagt billet ind på resten af kuldet, godt bruge endnu en musefanger på deres gård.

Det gik altså ikke at få en killing - nu, og i mine tanker var projektet udsat til næste sommer. Yngste havde en helt anden opfattelse. Og hun blev ikke skuffet, for vi blev ringet op af familien: En hjemløs stor killing havde sluttet sig til hos dem, og for ikke at få for mange katte, måtte de skille sig af med én. Og, hvis vi ville overtage den nu meget kælne sorte hankat de selv havde planlagt at beholde, var sagen klaret.

Det var vist kun mig der skulle overveje det, inden vi kørte afsted for at hente vores nye kat, Yngstes lille killing; Imiel (vi debatterer stadig hvordan det staves).

En rigtig 'heksekat'.

30 oktober 2013

Nuancer af lyserødt

Jeg nærmer mig ærmegabene, mens nøglerne med båndgarn bliver faretruende små. Jeg fortryder ikke, at jeg lod Yngste lave fingerstrik ud af båndgarnet, kun at jeg bagefter smed en stor del af det ud.

Fordi garnet er gammelt, har butikken ikke mere - i den farve. Men der ligger et par nøgler blændende hvidt tilbage.
Jeg vover købet og opdager at det hvide er mindre strålende, når det strikkes sammen med det lyserøde Kauni.


Faktisk fungere det sammen med dét der allerede er strikket.

Og hvis nu det hvide garn bruges til et bærestykke øverst, og resterne af det farvede båndgarn kan række til snoningerne ved ærmekanterne..?


23 oktober 2013

Facon

Jeg syntes man skal være heldig, for at det man strikker, ved at følge en opskrift, kommer til at passe bare nogenlunde. Og, har sluttet mig til, at det handler om, at de fleste opskrifter er designet helt fladt.
Nu kender jeg ingen med facon som en påklædningsdukke, og selv kan jeg umuligt få noget der er skabt helt fladt til at passe til mig.

Så inden jeg gik igang med at strikke på Viola, forsøgte jeg at flette min facon ind i opskriften gennem et omfattende beregningsarbejde. Det blev til 6 forskellige steder med indtagninger over bag og hofter, eller udtagninger til barmen. Jeg bruger heller ikke originalt garn, så strikkefastheden måtte også tilpasses.

Jeg blev færdig med at regne inden filmmaratonen, og kunne tage mit nye strikketøj med. Jeg havde bare glemt at film vises med dæmpet belysning, og det blev alt for svært at følge mine hastigt nedkradsede anvisninger. Men det gik først op for mig efter 2 film, da lyset blev tændt så vi kunne få en hurtig bid mad. - Til dagens sidste film blev der så produceret garnnøgler istedet.

Men det er længe siden at der var filmaraton. Og Viola er så småt ved at tage form, en form der denne gang er tættere på det tiltænkte.

20 oktober 2013

Hvilken hat? - Paddehat!

Tina skriver om at finde svampe i skoven. Det minder mig om, at jeg tog billeder af de mange svampe jeg fandt i min græsplæne. Ved at bruge danske-svampe.dk har jeg forsøgt at finde ud af hvad det er for nogen.

Svampehøsten (et vældig fint ord at bruge om det der allerede har fundet en plads blandt affaldet) kunne deles i 10 bunker:

1 og 2


1) lameller, tragtformet glat hat, orangefarvet hat, lysere stok - Almindelig Orangekantarel?

2) lameller, tragtformet glat hat, orangefarvet hat og stok - Almindelig Orangekantarel?

3 (og 4)



3) porer, halvkugleformet glat brun hat, hvidlig stok - Carl Johan?

4 og 5



4) lameller, tragtformet glat brunlig hat - Mild Mælkehat?

5 og 6
5) lameller, nedtrykt glat hvidlig hat - Bleggul Skørhat?

6 og 7


6) porer, halvkugleformet glat brun hat, hvidlig stok - Carl Johan?

7) lameller, nedtrykt glat lysebrun hat med mørk midte - Frost-sneglehat?

8


8) lameller, flad brunlig hat med rullekant - Mild Mælkehat?

9 og 10

9) lameller, nedtrykt glat hvidlig hat - Bleggul Skørhat/Elledans-bruskhat?

10) lameller, flad brunlig glat hat, - Elledans-bruskhat?


Jeg er slet ikke sikker, og kunne godt bruge lidt hjælp. Inden jeg kaster mig over det næste store spørgsmål. - Er nogen af dem gode at spise?

18 oktober 2013

Dirndl

Jeg burde jo få strikket på min Viola, inden den bliver noget jeg aldrig kommer tilbage til.
Istedet har jeg brugt tid på at skaffe mig en en 'tyrolerdragt', også kaldet en dirndl. Nogle af mine venner inviterede nemlig til oktoberfest.

Min fordom om oktoberfester dækker: slagermusik, bjerge af pølser og først og fremmest øl i stride strømme serveret af barmfagre servitricer.
Men denne fest var meget anderledes: tyk børnevenlig tyroler-høst-stemning, lederhosen og dirndl, masser af musik og fællessang (delvist med tyske tekster) og mad i rigelige mængder.
Der var også et kirkeligt anstrøg, der passede fint til selskabet. - Håndsoprækning afslørede at godt 1/4 var ansat i folkekirken.

Jeg fik kun næsten fremtryllet en klassisk dirndl til festen:

I skabet har jeg en kjole, der næsten var på vej ud - den bliver brugt for lidt. Halsudskæringen er lidt for dyb, og snittet alt for piget, og derfor (tænkte jeg) perfekt til tyrolerstilen.
Det jeg troede ville blive en raid gennem byens mange genbrugsbutikker, fik hurtig ende, da jeg i den første butik fandt en helt perfekt lille bluse med pufærmer.
Forklædet syede jeg af en stofrest og 2m sort satinbånd.
Passende sorte sko og strømper havde jeg allerede - for her er der fuldstændigt sammenfald mellem tyrolerstil og mit kirkesanger-antræk.