Nu er det jo ikke på grund af gavebordet man holder fest, men det kunne man nu godt tror, for da gæsterne ankom oplevede jeg en næsten barnlig glæde over alle de fantastisk flotte gaver der væltede ind. Og da rummet var stort nok, og de lånte duge rakte langt, havde jeg afsat plads nok at stille dem på.
Siden festen er det blevet til en enkelt gave mere, for mine kolleger ville give mig en blomst i dagens anledning. Og, den udsendte indkøber blev fristet af en lille ting til terrassen istedet. Den vil sikkert vise sig langt mere holdbar end kollega-skabet der ærgeligt nok slutter allerede om to uger.