28 juli 2012

Skæve vinkler

Min fasination af skævt konstruerede stykker strik, som dem Jytte Slente designer, undrer mig!
Den har været der i flere år, men jeg har endnu ikke strikket den slags. Og selv om jeg gjorde ville jeg nok ikke få det brugt, da jeg klæder mig ret konventionelt.
- Men måske trænger jeg til noget af det skæve, og så bør jeg vel kaste mig ud i det?


For tiden er det hendes Ribbluse med vrid fra BC garn's bog SILKE, der fylder op i hjernevindingerne.

Men jeg har jo lovet mig selv at strikke strømper (sokker bliver det til) i år på grund af Webstriks 12 i 2012.
Skal jeg nu svigte aftalen med mig selv? Eller hvad nu hvis jeg kalder det; den nødvendig løbende tilpasning af planer - der kendetegner et liv der leves?

2 kommentarer:

christunte sagde ...

Men altså - hvis du nu strikker en dejlig bluse til dig selv, mon du så ikke bliver endnu mere ivrig efter at strikke strømper resten af tiden?
Selvfølgelig kan du strikke den. Vi strikket jo af lyst, ikke af pligt.

tanterne sagde ...

Lysten! Den havde jeg lige glemt et øjeblik.
Jeg vil straks gå igang med at lede noget lækkert garn frem.